Forbundet af teknologien

På en café med en ”afslappet på den fede måde”-stemning på Frederiksberg sidder Claus Iversen. Med foldecyklen stående ved siden af cafébordet og nippende til en skoldhed, friskbrygget cortado. Det er cafe lattens maskuline modstykke, googler vi ”kaffe med mælk”-drikkende journalister os efterfølgende frem til. Og det nye sort i espresso-regi.

At Claus Iversen er med på noderne giver sig ikke kun til udtryk, når der skal bestilles kaffe. Den 49-årige københavner er hoppet med på crowdfundingbølgen, der er skyllet ind over Danmark de senere år. Her går crowdinvestorer, typisk enkeltpersoner, sammen om at yde økonomisk støtte til personer med gode idéer, der rejser penge til forskellige projekter. Det kan være alt fra et Thise Mejeri-projekt, hvor en landmand dropper kraftfoder til sine køer til fordel for græs, til et projekt om kystsikring på Anholt. Førstnævnte er det seneste af en række projekter, som Claus Iversen har doneret penge til.

– Jeg havde selv søgt på det her græsmælksprodukt og tænkt ”findes det overhovedet i dag?”, og så finder jeg faktisk projektet på næsten samme tid, siger Claus Iversen, der til daglig arbejder hos LetsGo, et firma, der arbejder med delebiler – et koncept, som skal sikre færre (bil)køer i Danmarks store byer.

Som crowdinvestor kan man vælge enten at give penge til et projekt eller låne pengene ud og få lånet tilbagebetalt med renter. For Claus Iversen handler crowdfunding ikke om investering, men derimod om at give drømmere chancen for at udleve deres visioner og samtidig gøre verden til et grønnere, mere bæredygtigt sted:

– Det har intet at gøre med at få noget økonomisk igen. Selvfølgelig vil jeg gerne have mine penge igen, men det er ikke grunden til, at jeg gør det. Det er fordi, jeg et eller andet sted gerne vil have, at de her ting bliver til noget. Det er min bevæggrund for det, fortæller Claus Iversen, der selv første gang hørte om crowdfunding for omkring fem år siden.

Claus Iversen kommer oprindeligt fra Dragør på Amager, hvor han også har slået sig ned med sin familie. Foto: Caroline Fuglsig Leidesdorff

Andi Christensen Høj,
selvstændig designer

“Jeg synes, at mange virksomheder skal have et ordentligt boost fra start, hvis de har en god idé eller allerede rullende kapital.”

Benjamin M. Longerich,
studerende og caféarbejder

”Jeg har fået øjnene op for, hvor meget det er muligt at udrette, hvis mange personer rotter sig lidt sammen.”

Sanne Hasfeldt Nilsson,
kunstformidler

”Det er vigtigt, at nogle tror og støtter op. Jeg støtter noget, som er godt eller bedre, og som kan gøre en forskel.”

 

Ny måde at støtte på

Da crowdfunding kom til Danmark for fem til seks år siden, var det som en del af den amerikanisering, danskerne har oplevet i årevis. Amerikanske ord, udtryk og teknologier er blevet indlemmet i den danske kultur siden efterkrigstiden. Crowdfunding er ingen undtagelse. Ordet er endda blevet optaget i den danske ordbog.

Crowdfunding blev hurtigt populært blandt danske virksomheder, iværksættere og privatpersoner, og tendensen har siden været støt stigende. I 2016 rejste danske virksomheder og privatpersoner mere end 100 millioner danske kroner via crowdfunding, og det tyder på, at udviklingen vil fortsætte.

Crowdfunding startede i film- og musikbranchen, men det er ikke længere kun mindre filmprojekter og alternative plader, der bliver samlet penge ind til. Også teknologi, bøger og mad er blandt crowdfundingprojekterne. Crowdfundingen sker gennem platforme, der er designet specifikt til formålet. Blandt verdens største platforme findes Kickstarter og Indiegogo, og på det danske marked finder man Booomerang og senest Coop, som er hoppet med på trenden.

Portalerne har det til fælles, at de forbinder crowdfundere med crowdinvestorer, men det er forskelligt, hvilke finansieringsformer portalerne arbejder med. Crowdfunderne kan vælge at søge penge gennem donationer, lån, belønninger eller aktier. I Danmark er lånebaseret crowdfunding størst, mens donationer og belønninger fylder lidt mindre, og aktiebaseret crowdfunding næsten ikke bliver brugt herhjemme.

Selvom crowdfunding er et relativt nyt fænomen i Danmark og stadig hovedsageligt er forbeholdt den amerikanske musik- og filmbranche, viser en analyse fra Dansk Erhverv, at seks procent af den voksne danske befolkning tilbage i juni 2016 havde støttet et projekt.

De seks procent kaldes crowdinvestorer eller baggers, og dem ved man ikke ret meget om, da forskningen indtil nu mest har beskæftiget sig med crowdfunderne. Der kan dog alligevel tegnes et billede af nogle af crowdinvestorerne. Ifølge flere eksperter er der flere bevæggrunde for, at crowdinvestorerne smider penge efter projekter. Det kan handle om interesse for eksempelvis ny teknologi, et ønske om mere økologi samt at støtte en crowdfunder, man kender.  

Kommet for at blive

Claus Iversen er en af de danske crowdinvestorer, og han er ikke alene. Siden den moderne indsamlingsform for alvor gjorde sit indtog i Danmark er både antallet af crowdfundingprojekter og –investorer vokset. Det er en trend, der er kommet for at blive, fortæller fremtidsforsker Mette Sillesen:

– Det er helt klart ikke en forbigående trend. Det er en trend, som er del af et større skifte, siger hun.

At crowdfunding er kommet for at blive og er vokset eksplosivt i løbet af de senere år skyldes i høj grad, at det er blevet nemt at støtte projekterne, mener fremtidsforskeren:

– Ved at tingene bliver digitale, sker der noget, som ikke er sket før. Det er en helt anden skala, og der er en anden adgang. Man er ikke lokalt begrænset. Selvfølgelig er der nogle principper og grundlæggende ting, som vi har set før, men det er det digitale element, der gør, at crowdfunding eskalerer i dag.

Derfor ser fremtiden også lys ud, mener Mette Sillesen. Hun gætter på, at crowdfunding om 10 år vil være en velintegreret del af de fleste lokalsamfund.

– Jeg tror, at man i et hvilket som helst lokalmiljø og fællesskab får en form for online-organisering, som man baserer på denne her ”dele-tilgang”, siger hun og fortsætter:

– Der bliver tovholdere, som tager ansvar for forskellige projekter, for eksempel æbleplantager eller børnepasning, og de projekter styrker det fællesskab, man er en del af. Så sætter man sine penge på de projekter, som man også selv kan få gavn af.

Sven Hasle,
lektor og afdelingsleder på AU

“Hvis jeg kan få nogenlunde samme forretning på min opsparing som ved traditionel investering ved at låne pengene ud til fornuftige iværksættere, primært med økologisk sigte, giver det god mening og tilfredsstillelse for mig.”

Dennis Frank Brokholm,
quality engineer

”Jeg støtter projekter, hvor jeg får en vare til gengæld. Jeg har generelt haft gode oplevelser med projekterne, som har givet mig alt fra en genoptrykt tegneserie til solbriller og høretelefoner.”

Jeanette Frank Fammé,
business developer

”Hvis jeg kan se den gode idé i et projekt, vil jeg gerne støtte det. Og så gør det da ikke noget, hvis jeg selv kan få gavn af det i min hverdag”

 

Mejeri med historie

Vi tager til Thise Mejeri for at blive klogere på en af de virksomheder, der benytter sig af crowdfunding og bliver ved ankomsten budt på et traktement i bedste bondegårdsstil. Det luftige brød smurt med Thises eget smør og ost bliver hurtigt til krummer i munden, mens filterkaffen blandet med økologisk jerseymælk damper i en lille kop. Poul Pedersen har taget forskud på glæderne og begynder interviewet, mens det sidste stykke brød bliver spist, og den sidste slat kaffe drukket.

Poul Pedersen er administrerende direktør for Thise Mejeri, som hans far var med til at grundlægge i 1987 sammen med andre landmænd fra det nordvestlige Jylland. Økologien var i højsædet, også selvom størstedelen af danskerne knap nok vidste, hvad det gik ud på. Der er sket meget siden dannelsen af andelsmejeriet, og Thise Mejeri er nu Danmarks næststørste mejeri – kun overgået af Arla. Økologi bliver der ikke længere snakket så meget om. Nu er det en selvfølge, at mejeriets produkter er økologiske.

Poul Pedersen fortæller ivrigt om Thises historie. Det er faktisk så vigtigt for ham at fortælle om, at han skubber dagens øvrige opgaver et kvarter, og så lige et kvarter mere, så han kan fortælle historien færdig. Da der en halv time over tid bliver banket på døren, og Poul Pedersen bliver mindet om, at et vigtigt telefonmøde venter, må han undskyldende afslutte sin fortælling.

For administrerende direktør for Thise Mejeri, Poul Pedersen, er historien om Thise Mejeri vigtig at fortælle. Foto: Thise Mejeri

Mejeristen Henrik Kanstrup tager over for Poul Pedersen, så direktøren kan komme til sit møde. Vi forlader det lille kontor med udsigt til byens Letkøb på den anden side af vejen og vender næsen mod selve mejeriet, hvor produktionen foregår. Iført hvide kitler, hårnet og træsko går vi forbi store mælketanke, smørkærner og ostekar. Der er ikke meget plads i mejeriet, selvom det allerede er blevet udvidet. Tanken, der skal indeholde det græsmælk, som Thise via crowdfunding forsøger at samle penge ind til, er endnu ikke sat op, og det er ikke helt besluttet, hvor der skal skabes plads til den. Henrik Kanstrup smiler lidt for sig selv, når vi siger, at der da ikke er meget plads til en ekstra mælketank. Det ved han godt, men det problem må jo bare løses, når Thise Mejeri har den størrelse, det har.

– Der var engang snak om at flytte mejeriet til større lokaler inde i Skive, men det blev droppet igen. For Thise Mejeri ligger jo i Thise, siger han.  

Henrik Kanstrup er med til at vise rundt, når Thise Mejeri holder åbent hus for interesserede. Foto: Lotte Frank Andersen

Udlever drømmen

På trods af at Thise Mejeri har haft vokseværk i mange år, og nu er landets største producent af økologisk mælk, er der visse dyder, de holder fast i på mejeriet ved Limfjorden. Dengang andelsmejeriet blev grundlagt, var det ikke nemt at få finansiering, hvilket betød, at landmændene måtte kæmpe ekstra hårdt for at gøre drømmen om et økologisk andelsmejeri til virkelighed. Kampen fyrede op under motivationen, og med hjælp fra en lokal andelskasse blev drømmen udlevet. Det har man ikke glemt i Thise, og det kan aflæses i mejeriets to slogans: “Thise – Mejeri med passion” og “Vi giver aldrig op”. Passionen er i hvert fald ikke til at tage fejl af hos administrerende direktør, Poul Pedersen.

– Vi går naturligvis op i at tjene penge og at skabe en god forretning. Det er vi jo nødt til for at udleve drømmen. Men det skal også være sjovt, og vi er passionerede omkring det, vi producerer, siger han og smiler, da vi siger, at Thise Mejeri vist er bygget på drømmere.

– Det har I helt ret i. Som jeg plejer at sige: sov noget mindre, drøm noget mere.

På Thise Mejeri lever drømmene stadig. Den drøm, Thise i øjeblikket er ved at udleve, handler om græsmælk. En type mælk, hvor malkekøerne udelukkende lever af græs. Det skulle skabe en helt særlig mælk med sunde egenskaber. Græsmælken skaber mejeriet i samarbejde med den lokale landmand Torsten Wetche.

Drømmen om græsmælk er ikke ny. Den har ligget i skuffen længe. Men da Thise Mejeri blev kontaktet af deres mangeårige samarbejdspartner Coop angående den nye crowdfundingportal, blev der sat skub i tingene.

– Selvom crowdfunding er en forholdsvis ny metode at indsamle penge på, passer det meget godt ind i den måde, vi arbejder på i Thise. Og græsmælk er oplagt at crowdfunde penge til, da det er et projekt, forbrugerne nemmere kan forholde sig til end nye ventiler til mejeriet, fortæller Poul Pedersen om bevæggrundene for at gøre græsmælk til et crowdfundingprojekt.

Og han må have haft fat i noget. Bare to dage efter vores besøg på mejeriet blev de to millioner kroner, det søgte, samlet ind. Det tog kun 31 ud af de 90 dage, mejeriet fik af Coop til at nå målet for indsamlingen.

Kjeld Bagger Laursen,
underviser på KU

“Ideen med at samle smålånsgivere i et marked, der kan håndtere låntagere, ofte ret små, gerne initiativrige og ofte ret risikable at udstede lån til, tiltaler mig.”

Marianne Riber Nielsen,
alternativ behandler

”Når jeg vælger at gå ind økonomisk, og ikke bare for eksempel have medlemskab af en forening, er det, fordi jeg synes, der mangler politisk handling, og jeg vil gerne bakke op om de gode og vigtige initiativer.”

Bjarne Aagaard,
folkeskolelærer og IT-konsulent

”Jeg synes, at crowdfunding ligger tæt op ad vores danske andelsbevægelse, som jeg synes skal være mere fremme, nu hvor mange andelsinstitutioner bliver børsnoterede.”

 

De ukendte investorer

Størstedelen af de crowdinvestorer, der har støttet græsmælk-projektet via Coops crowdfundingportal, er anonyme. Det er alle crowdinvestorer som udgangspunkt. Derfor findes der endnu ikke meget forskning på området. Det fortæller Jan Warhuus, som er professor og underviser i økonomisk entreprenørskab på Aarhus Universitet. Han har fulgt crowdfundingforskningen tæt og mener, at der trods den sparsomme viden om investorerne kan tegnes et mønster.

– Der er mange forskellige årsager til, hvorfor man vælger at støtte crowdfundingprojekter, og det er derfor heller ikke kun én type mennesker, der gør det. Når det kommer til gadget-projekter, er det naturligvis de teknologiinteresserede, der støtter det. Mens det hos Coop er de mere idealistiske crowdinvestorer, der går op i bæredygtighed og økologi, da det i forvejen er en del af Coop-visionen, siger Jan Warhuus.

Flemming Just, der er historiker og adjungeret professor på SDU, har forsket i andelsbevægelsen. Han har et bud på, hvem især Coops lånebaserede crowdfundingprojekter tiltaler:

– Målgruppen er folk med penge på kistebunden, som sidder i deres gode parcelhus, og som ikke bare vil investere deres pension i private, kapitalistiske virksomheder. Deres penge skal investeres i noget, de direkte føler for.

Ifølge Flemming Just smider forbrugeren kun penge i projekter, som han eller hun føler noget for, og samtidig er der også en del af det, der handler om hvilken historie, man som forbruger gerne vil fortælle om sig selv.

– Det kan godt få en negativ klang, når man siger det, men det er herligt politisk korrekt. Man kommer ikke udenom, at det rammer lige ind i hjertekulen af, hvordan man tænker på Vesterbro eller i Aarhus eller andre steder, hvor der bor mange veluddannede, der har fem til ti års bagage fra universitetet, siger Flemming Just.

Udover at støtte projekter, som man føler for, er der flere andre gennemgående træk hos crowdinvestorerne.

– De fleste kan godt lide at støtte folk, der har et drive og en passion, og så handler det typisk om, at man investerer i projekter med en form for nostalgi og oprindelighed, siger Flemming Just.

Et spørgsmål om kvalitet

Crowdinvestor Claus Iversen støtter oftest projekter, som ligger tæt op af de værdier, han lever efter. For eksempel stemmer Thise Mejeris græsmælksprojekt godt overens med hans ønsker om bæredygtighed og økologi. Tidligere levede Claus Iversen et liv, hvor alt skulle være økologisk.

– Længere tilbage, fra cirka ’86 til ’90, var jeg virkelig grøn. Der handlede jeg i helsekostbutikker med økologiske varer, da det startede op. Da jeg var studerende, var jeg med i noget, der hed Smidstrupgård, hvor man kunne få råmælk. Så hjalp man til på et landbrug og fik varer på den måde, fortæller han.

I dag forsøger han ikke længere at leve 100 procent miljørigtigt, men nogle ting vil han ikke gå på kompromis med. Derfor er en god portion af de varer, der ender i indkøbskurven, når Claus Iversen køber ind, økologiske. Det handler både om at leve bæredygtigt, men også om at økologiske varer i hans optik kvalitetsmæssigt overhaler ikke-økologiske alternativer:

– I Netto findes Løgismose, som er et kvalitetsmærke, og jeg køber Løgismose-kyllingen. Jeg har helt konkret oplevet med kyllingen, hvordan der er forskel på økologi og ikke-økologi, siger han og fortsætter:

– Jeg har lavet en kyllingeret mange gange og tænkte en dag ”okay, lad os lige se, hvor stor forskellen faktisk er.” Så jeg købte en normal kylling og brugte den. Det fik min datter, som dengang var omkring 14, til at sige ”ej, far, det her kan jeg ikke spise. Det smager simpelthen ikke godt nok.” Det var fedt at se, at et barn også sætter pris på, at det er en ordentlig vare.

Meget mere end økonomi

Men hvorfor vælger nogen så at smide penge i crowdfundingprodukter, der endnu ikke findes, når de bare kan købe mælken og kyllingen i supermarkedet og på den måde støtte ophavsmændene? Det er der ifølge fremtidsforskeren flere årsager til:

– Hvis du går ind og er investor i noget, så er det fordi, det er en del af den selvfortælling, du bygger op, og de værdier du gerne vil stå inde for, eller de sager du gerne vil bidrage til i verden. Det handler om det værdifællesskab, du skriver dig ind i, når du går ind og støtter et projekt, forklarer Mette Sillesen.

– Derfor handler det om meget mere end penge, når man crowdfunder et projekt – ellers ville man vælge en anden måde at formidle sine penge på, fortæller hun.

– Hvis du har nogle penge, du gerne vil investere, kan du gøre det passivt. I så fald tager du ikke rigtig stilling til, hvad du bruger dine penge på og lader eksempelvis banken investere dem for dig. Du kan også investere pengene aktivt og sige, at her er noget, du gerne selv vil tage ejerskab over. Du vil ikke bare investere eller tjene penge, for det er lige så vigtigt, måske endda vigtigere, for dig, hvad pengene bliver brugt til, siger Mette Sillesen.

I bund og grund handler det, ifølge fremtidsforskeren, om medejerskab og om at være en del af noget større:

– Man vil gerne være medskaber i stedet for bare at se, at tingene bliver leveret til en. Det er en sag, man bliver en del af.

Historiker og adjungeret professor Flemming Just giver Mette Sillesen ret i, at man skaber sin egen selvforståelse, når man støtter crowdfunding:

– Man vil gerne selv være en del af den gode historie, så det handler også om selvfortælling. Hvem vil ikke gerne sidde fredag på caféen og fortælle om, hvilke af den slags gode projekter, man er med i, siger Flemming Just og fortsætter:

– Det drypper også på degnen, og man bliver selv en del af godheden. Man får lidt af stjernestøvet, og det er jo næsten som at røre ved Claus Meyer, hvis han for eksempel er med i projektet. På sammen måde er det ligesom at røre ved Thise; man er en del af en succes. Det er den gode fortælling, man køber sig ind i, siger Flemming Just.

Køer af førsteklasses kaliber

Efter besøget på Thise Mejeri sætter vi kursen mod Himmerland. Den lille VW UP humper og bumper hen over den tørre markvej. Vejen, der fører op til gården, har set bedre dage, men det viser sig også, at GPS’en ikke har været helt pålidelig. Den har nemlig ledt os ad bagvejen, som mest bliver brugt til traktorkørsel.

Torsten Wetche kommer ud fra det trelængede, gule stuehus og tager imod os. Han er femte generation på slægtsgården Hvanstrup, der ligger i den vestlige del af Himmerland. I 1998 omlagde han ejendommen til økologisk drift, og lige siden har han været andelshaver i Thise Mejeri.

Landmand Torsten Wetche arbejder i øjeblikket på at omlægge foderet til sine malkekøer, så de kun spiser græs. Foto: Lotte Frank Andersen

Torsten Wetche har i samarbejde med Thise Mejeri og Coop søsat et crowdfundingprojekt omkring produktion af græsmælk, hvilket indebærer, at hans køer udelukkende skal leve af græs og græsmarksprodukter og undvære kraftfoder, som de normalt får.

Konceptet hedder “Feed no food” og betyder, at der ikke fodres med menneskeføde, men kun det, som mennesker ikke kan fordøje. Altså ingen korn, majs, soja eller raps. Køerne skal kun æde det, som hele deres drøvtyggersystem er indrettet til, nemlig græs og halm.

Når køerne ikke fodres med kraftfoder, falder mælkeydelsen betydeligt, men til gengæld får mælken en anden og ernæringsmæssigt mere interessant fedtsyresammensætning.

At gå over til at producere græsmælk er ikke en ny tanke for Torsten Wetche, men tanken om at crowdfunde projektet havde han ikke overvejet, før Coop præsenterede den for ham og Thise Mejeri.

– Det er en retning, jeg har bevæget mig i gennem flere år. Vi  har hele tiden emner og idéer på tegnebrættet, men jeg havde ikke selv tænkt på at lave det til crowdfunding. Måske skulle græsmælken have været lanceret om et års tid, men det var ikke planen, at det skulle være nu. Men nu prøver vi så at se, hvordan det går, siger Torsten Wetche.

Donationer er en udfordring

Torsten Wetches del af græsmælkprojektet skal hjælpes i gang med donationscrowdfunding. Han søger 500.000 kroner, der skal dække udgifter til tab i forbindelse med indkøringsvanskeligheder og tilpasning af produktionsanlægget. Derudover skal pengene være med til at give et økonomisk sikkerhedsnet, som sikrer ham en merpris for mælken i et år, uanset om projektet med græsmælk bliver en succes eller en fiasko.

Men Torsten Wetche oplever en udfordring med denne type crowdfunding. I skrivende stund har kun 36 bidragsydere doneret sammenlagt 33.000 kroner, så der er et stykke vej igen til den halve million.

– Det er ikke bare lige sådan at få folk til at kaste penge ud til højre og venstre. Den lånebaserede del er oplagt, fordi folk ikke får noget ud af at have penge stående i banken, men den anden del med donationscrowdfunding er mere udfordrende, siger Torsten Wetche og fortsætter:

– Man skal tænke grundigt over, hvordan man får det lavet. Jeg tror, der skal være en sammenhæng mellem den værdi, som folk giver og den, de får. Det er ikke det samme som at donere til Kræftens Bekæmpelse, og jeg tror ikke, at man kan få folk til at donere på samme måde til et fælles projekt som vores. Så skal det være mere lokalt, som eksempelvis Ærø Whisky-projektet, siger Torsten Wetche.

Han fortæller, at der er blevet justeret  i belønningerne, hvis man donerer til Hvanstrup. Derfor matcher belønningerne nu mere beløb, man donerer til projektet.

– Det er ikke så nemt at få folk til at give penge, og det er helt naturligt, for hvorfor skulle folk betale 5.000 kroner til lige netop det her projekt, spørger han retorisk.

Torsten Wetche håber dog, at folk ser projektet med græsmælk som en del af en større sag.

– Det er en anderledes måde at drive landbrug på, og det er godt for klimaet. Det kan man vel godt kalde en større sag, siger han.

Torsten Wetches malkekøer er for nylig kommet på græs. Han har køer i alle aldre – også ældre, som ikke længere giver så meget mælk. Foto: Lotte Frank Andersen

Det skal ikke være tiggeri

Torsten Wetche har ikke tidligere prøvet at crowdfunde og havde derfor ingen erfaring at trække på, inden projektet blev igangsat. Han kastede sig ud i projektet og har prøvet sig frem, men har også haft nogle etiske overvejelser omkring det at donationscrowdfunde.

– Jeg bryder mig ikke om, at det skal gå i retning af tiggeri og almisser, siger han.

Torsten Wetche mener, at gennemsigtighed i projektet er afgørende, hvis man skal have folk til at donere:

– Jeg synes ikke, at man kan tillade sig at bede om penge til et projekt, og hvis de så ikke kommer ind, så starte projektet op alligevel, for hvorfor filan har man så spurgt om pengene i første omgang. Hvorfor skulle folk bruge 300 kroner på det, når vi bare gør det alligevel. Man skal passe på, hvad man gør, så folk ikke føler sig holdt for nar. Bordet fanger – både hvis pengene kommer ind, og hvis de ikke gør, siger Torsten Wetche.

Selv om der indtil videre kun er rejst seks procent af den halve million, så er den økologiske landmand imponeret over de 33 bidragsydere.

– Jeg er virkelig taknemmelig over, at de har doneret penge. Og jeg gad godt møde dem og føle, at jeg kunne give noget igen, siger han.

Fra andelstanke til crowdfunding

Taknemmeligheden over for investorerne er noget, direktør Poul Pedersen kan nikke genkendende til. Thise Mejeri har nemlig andre end sig selv at takke for, at det blev til mere end en håndfuld naive idealisters drøm.

– Ingen banker ville finansiere Thise i tidernes morgen, for sådan noget skrammel gad de ikke røre ved. Men i Nordjylland var der andelskassen Merkur – banken der låner penge ud med holdninger – og den ville gerne hjælpe. Vi kunne ikke være startet op, hvis vi ikke havde haft andelskassen Merkur, siger Poul Pedersen.

For Poul Pedersen er fortællingen om Andelskassen Merkur, der troede på projektet og hjalp det i gang, da ingen andre turde eller ville, fortællingen om, hvorfor mejeriet i dag er en del af et crowdfundingprojekt gennem Coop.

– Det er bare en fortsættelse. Vi er skabt af nogle, der valgte at risikere nogle penge, fordi der var noget, de godt kunne lide, siger Poul Pedersen og fortsætter videre:

– Det her crowdfunding, som det hedder i dag på godt engelsk, det er det, som Thise Mejeri er skabt ud af, simpelthen. Der var ikke nogen, der anede, hvad crowdfunding var dengang i 1988, men det blev praktiseret allerede dengang, så det er ligesom at komme tilbage til rødderne, siger direktøren.

Det hele går op i en højere enhed for Poul Pedersen, når han ser tilbage på, hvordan brugsforeningerne startede. Den første brugsforening blev startet i Thisted i 1866, og selvom brugsforeningen er en ældre herre med over 150 år på bagen, så føler Poul Pedersen en stærk tilknytning dertil.

– Jeg føler faktisk, at jeg åndeligt eller mentalt har siddet med omkring bordet ved stiftelsen af de første mejerier i 1880’erne. Thise er et andelsmejeri, hvor det hedder én mand, én stemme, siger han.

Og cirklen er sluttet. At Thise er en del af et Coop-crowdfundingprojekt kunne ikke være mere oplagt, synes direktøren:

– Coop er en brugsforening, Thise er en brugsforening, Danmark er en brugsforening, som Palle Lauring siger. Vi er syltet ind i andelstanken, siger Poul Pedersen.

Peter Rimfort,
souschef

“Jeg støtter de konkrete projekter via Coop Crowdfunding, fordi jeg synes, det koncept, Coop har valgt, er fornuftigt.”

John Plate,
datalog

”Jeg deltager for at støtte noget fornuftigt og få en rente.”

Kirsten Wandel,
pensioneret gymnasielærer

”Mine bevæggrunde er helt egoistiske: jeg vil gerne kunne få frisk dansk frugt, helst økologisk, så stor en del af året som muligt.”

 

Fornuft og følelse som drivkraft

At Coop er hoppet med på crowdfundingbølgen og har oprettet en portal, hvor forbrugerne kan støtte økologiske crowdfundingprojekter, kommer ikke bag på historiker og adjungeret professor Flemming Just, der har forsket i andelsbevægelsen.

– Det er en smart måde at koble forbrugerne og virksomhederne tættere sammen, og når man så samtidig kan kombinere det med den gamle andelstanke og med det grønne og økologiske, som Coop også gerne vil stå for, så er det i al sin enkelhed ret godt tænkt af Coop, siger han og fortsætter:

– Den gamle andelstanke, som ligger i Coops DNA, kobles sammen med økologien og det grønne, og på den måde henvender Coop sig til et bestemt segment. Hvor de før henvendte sig til bønderne og arbejderne, så er det nu den veluddannede middelklasse, der går op i økologi og natur og læser Samvirke, siger Flemming Just.

Professor i entreprenørskab Jan Warhuus fra Aarhus Universitet peger på, at sociale faktorer som fællesskab og samhørighed med andre crowdinvestorer ligeledes er vigtige, når folk investerer penge i crowdfundingprojekter.

– Når en crowdinvestor finder et projekt, vedkommende synes godt om, og ser, at der er flere tusinde andre, der synes det samme, er der et større incitament til at støtte projektet. Man vil gerne opleve samhørigheden og at være sammen om at hjælpe ildsjæle med et udleve en drøm, siger Jan Warhuus.

“Det skal blive til noget”

På caféen med den ”afslappet på den fede måde”-stemning på Frederiksberg sidder Claus Iversen. Foldecyklen står stadig ved siden af cafébordet, men cortadoen er ikke længere skoldhed. Den 49-årige københavner har ikke været i tvivl om, at det var den jyske græsmælk, han ville investere i.

– Der er mange interessante Coop-projekter, men det var dét her projekt, hvor jeg tænkte: ”det skal blive til noget, og det bliver til noget, og der er en idé i det”, fortæller Claus Iversen.

Han kan sagtens  se sig selv støtte endnu flere projekter i fremtiden – så længe han kan se et klart formål med projekterne.

– De ting, jeg støtter, skal helst være i det grønne område eller med et fedt design. Jeg skal kunne se, at der er en idé i det, og at det kan blive til noget, siger Claus Iversen.